Når Universet banker på din dør...
... så svarer du. Jeg kan virkelig ikke se, at du har noget andet valg.
Universet og jeg deler en livslang kærligheds"historie", og gennem årene har vi udviklet en gensidig forståelse for hinanden, som overstiger almindelige normer. Vi er dybt sammenflettede og grundlæggende forenede i vores kerne, da jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg er en gående, talende fraktal af dets storhed, mens DET er smeltediglen, der har holdt space for skabelse... for uendelige fraktaler og uendelige fødsler.
Som barn og teenager drømte jeg ofte om galakser langt borte og om ukendte stjernebilleder, og jeg vågnede fra disse levende drømme med en vedvarende længsel, der hjemsøgte mig i dagevis. Jeg kunne høre sandheden, som stjernerne hviskede til mig, og jeg kunne mærke deres kraft dybt i mit bryst, stjernestøv til stjernestøv... i samtale gennem natten via erindringens ekkoer. Der var også nætter, hvor jeg kunne høre deres kald i mine ører... en skarp, ringende tone, der forskrækkede mit menneskelige kar og forstyrrede min søvn.
Jeg var et barn og en teenager dengang... uden nogen at tale med om disse oplevelser; det var mange år og mange drømme senere, før jeg kunne samle mod til at tale om mine kosmiske rejser. Og mange flere år og mange flere drømme fløj forbi, før jeg turde stille Universet det ene spørgsmål, som jeg havde stillet mig selv en million gange i mine unge år... hvem er jeg egentlig?
når Universet banker på din dør, så svarer du. Jeg kan ikke se, at du har noget andet valg.
Venedig... et konvergenspunkt
Et år inde i min opvågningsrejse besluttede min mand og jeg at besøge min ældste veninde og hendes livspartner i Italien. Jeg havde aldrig været i Venedig før, og de to er så heldige at bo relativt tæt på byen, så en lørdag morgen, opmuntret af den smukke sensommersol, drog vi afsted på en date med Venedig, kærlighedens, vandets og kanalerne by.
Jeg husker stadig den dag så levende. Vi stoppede for kaffe og kage, vi stoppede for at vinduesshoppe og købe glaskunst, og jeg stoppede personligt for at samle et rødt bånd op, som nogen havde smidt og efterladt på gaden. Jeg syntes, det var uhøfligt, en vanhelligelse af denne smukke gamle by, så jeg holdt fast i båndet, og i næsten en time ledte jeg efter en skraldespand, hvor jeg kunne smide det ud. Hvad vidste jeg!
En time senere fjernede jeg mig en smule fra vores lille gruppe... og dér var den... den mægtige skraldespand, som jeg så desperat havde forsøgt at finde. Jeg satte tempoet op og stod pludselig foran den... klar til at skille mig af med det røde bånd... da mine øjne faldt på noget ret uventet... en blå bog, der nærmest kronede den overfyldte skraldespand. Bogens titel var "La Scienza. 1. L*UNIVERSO". Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg havde bedt om tegn og bekræftelser, der kunne validere min nyvalgte vej, men dette føltes... HELLIGT. Jeg tøvede ikke et sekund, så jeg foretog hurtigt udvekslingen... en offergave til skraldespandens guder... det røde bånd for BOGEN. Mit hjerte hamrede... og i et splitsekund stod al eksistens stille... Jeg stod med UNIVERSSET i mine arme og så det røde bånd for, hvad det i virkeligheden var... brødkrummer på min opvågningsvej, en bro af lys, der muliggjorde dette guddommelige øjeblik, denne smukke genforening, denne... serendipitet.
Jeg holder stadig min blå bog tæt på den dag i dag. Jeg fandt endda et lignende rødt bånd til at binde om min uventede, dyrebare gave fra mit, dit og vores fantastiske og uendeligt ekspanderende univers. Og hvad er røde bånd egentlig til... hvis ikke en smuk måde at levere en gave på. Universets indpakkede beslutsomhed om at vise, at min vej er ved at blive ryddet... mit hjerte åbner sig, og min tillid bliver stærkere.
Så tusind tak... mægtige Univers. Den større sammenhæng står klart for mig nu, og når jeg holder den blå bog tæt på, strømmer en følelse sååååå dyb igennem mig, en hvisken som fortæller at Du er MIG, og jeg er DIG, og VI er ÉT.
Hvem er jeg egentlig? spurgte mit ivrige teenage-jeg en nat ud i tomrummet.
Svaret kom, da jeg mindst forventede det, 25 år senere... fra Universet selv.
Jeg er DIG
Du er MIG
Og VI er i sandhed ÉN